FAQ

Fragt og levering

Hvor leverer vi til?

Vi sender til hele verden. Undtaget Rusland.

Hvor lang er leveringstiden?

Vi sender altid indenfor 1-3 hverdage. Leveringstiden kan variere alt efter, hvor du er bosat og hvilket fragtfirma der benyttes.

Jeg har modtaget et forkert produkt eller et produkt med fejl?

Mener du, at du har modtaget en forkert vare eller en vare med fejl, beder vi dig sende os en mail på hi@copenhagencartel.dk, inden du returnerer dit produkt.

Reklamationer?

Hvis din vare er beskadiget, så skrivtil os på hi@copenhagencartel.com,og så hjælper vi dig med processen.

Retur

Gratis ombytte?

Vi hjælper dig gerne med at bytte dit køb til en anden størrelse eller et andet produkt. Du registrerer et gratis ombytte ved at indtaste ordre nummer, efterfulgt -1og email, så modtager du et gratis fragt label: https://copenhagen-cartel-aps.webshipper.io/returns_public/1

Hvordan opretter jeg en retur?

Du indtaster dit ordre nummer, efterfulgt -1 og email, så bliver du guidet gennem retur processen: https://copenhagen-cartel-aps.webshipper.io/returns_public/1

Er det gratis at returnere?

Vi tilbyder gratis ombytte til en anden størrelse eller style, men vil du returnere, skal du selv betale omkostningerne i forbindelse med at sende varen. Vi refunderer ikke forsendelsesomkostninger. Dit fragtlabel bliver modregnet det returnerede beløb. 

Varen du returnerer er dit ansvar, indtil vi modtager den. Når du sender din returvare anbefaler vi derfor, at du sender pakken med Track & Trace, så du kan spore dens rejse. Det sikrer, at du hele tiden ved, hvor din pakke er, og fungerer samtidig som et bevis på, at du har sendt pakken.

Opret en retur her: https://copenhagen-cartel-aps.webshipper.io/returns_public/1

Hvad er kravene for at kunne returnere en vare?

Varen du returnerer skal være ubrugt, uvasket, have originale prismærker og hygiejne klistermærker – kort sagt ønsker vi at modtage produktet i samme stand, som du selv modtog det i. Modtager vi ikke produktet i samme stand eller modtager vi produktet senere end 14 dage efter modtagelse, kan vi desværre ikke tage varen retur.

Kan jeg få pengene tilbage?

Vi giver dig gerne pengene retur (undtagen forsendelsesomkostninger), hvis du returnerer din vare indenfor 14 dage efter du har modtaget den, og hvis kravene for returneringer er opfyldt. Læs mere her:

Når en refundering er godkendt, returnerer vi beløbet tilbage til dit kort eller anden betalingsmetode, du har benyttet, indenfor nogle hverdage. Kontakt os på hi@copenhagencartel.com og så hjælper vi dig med processen.

Kan jeg få pengene tilbage eller bytte udsalgsvarer?

Vi refunderer også penge på købte udsalgsvarer. Opret en retur her: https://copenhagen-cartel-aps.webshipper.io/returns_public/1

Jeg har ikke modtaget mine penge for returnering?

Hvis du ikke har modtaget dine returpenge, skal vi først bede dig tjekke din banksaldo og derefter kontakte din kortudbyder. Vær opmærksom på, at der kan gå lidt tid før din returnering bliver sat ind på kontoen, da der kan være noget ventetid på overførsler. Hvis du har gjort alle de førnævnte ting, og stadig ikke har modtaget refunderingen på din konto, skal vi bede dig kontakte os på hi@copenhagencartel.com.

Hvad sker der når Copenhagen Cartel modtager min returvare?

Når vi har modtaget din returvare(r), tjekker vi, at alt er som det skal være. Derefter sender vi dig en email, hvor vi fortæller om din vare er godkendt til returnering eller ej. Er den godkendt, vil vi refundere beløbet (dog ikke forsendelses omkostninger) til dit kreditkort eller anden original betalingsmetode, indenfor få hverdage.

Produkt

Hvordan arbejder I med jeres leverandører?

For os har det været afgørende at finde leverandører og produktioner, som aktivt arbejder med at mindske de miljømæssige udfordringer i tekstilindustrien. Blandt andet er det vigtigt, at vores produkter bliver produceret i et kontrolleret og begrænset antal, så vi minimerer spild og undgår overproduktion. Derudover samarbejder vi tæt med leverandørerne for at mindske produktion af samples, hvor vi prioritere digital over fysisk produktudvikling.

Hvordan sikrer I ansvarlig produktion?

Alle vores leverandører har modtaget og underskrevet vores Code of Conduct, som er vores måde at sikre vores purpose er gennemgående i hele vores værdikæde.  

Ligeledes beder vi vores leverandører dele alle relevante certificeringer de har med os, og vi opfordrer dem løbende til at investere i nye certificeringer, som kan sikre dokumentation af vores impact og fælles mission.

Hvad er jeres badetøj lavet af?

Vores bade- og sportstøj er primært skabt af ECONYL®-regenereret nylongarn (78%) fremstillet af genvundet nylon affald - såsom gamle fiskenet som kommer fra havne, fiskeri, havet og andre steder i akvakulturen, det kan også være gamle tæpperester og andet nylon affald, som ellers ville have endt på lossepladsen eller i værste tilfælde i havet. Det genanvendte nylon er mixet med elastan for et perfekt fit. ECONYL®-regenereret nylon garn, kan også bestå af industrielt rest-nylon affald. Alt sammen noget, som anses som værdiløst skrald, men som vi genanvender og genskaber, hvilket muliggør os, at skabe nye produkter til dig, uden brug af nye ressourcer. 

Den endelige metervare i vores bade- og sportstøj består af 78% ECONYL® regenereret nylongarn og 22% elastan. 

ECONYL®-regenereret nylon garn (78%) bliver spundet sammen med elastan (22%), hvilket skaber et materiale, som er strækbart og blødt og giver alle vores produkter en shaping-effekt, der muliggør et slutprodukt, der bliver hvor det skal, selv når man bevæger sig i det.

Hvad er OCN WEED®?

Vores patenterede OCN WEED® metervare er skabt ved at blande SeaCell™ og økologisk bomuld, en symfoni af naturens egne materialer. SeaCell™ er en innovativ fiber afledt af tang og træmasse (cellulose). Det fantastiske ved tang er, at der er tale om en naturlig og regenererende ressource, som allerede vokser i frodige mængder i havet, hvilket betyder det ikke har brug for andet vand - end det det allerede står i.

Kompositionen i vores OCN WEED® metervare er 30% SeaCell™ og 70% økologisk bomuld. 

Tilsammen skaber det et materiale som nærmest kan betegnes som naturens symfoni.

Hvad er SeaCell?

SeaCell™ er skabt af brune alger, Ascophyllum Nodossum, også kendt som Knotted Wrack som er fundet i havet. Tangen bliver høstet med specielle maskiner, der ikke forårsager permanent skade på planten. Tangen tørres naturligt, hakkes groft og udsættes ikke for nogen kemisk behandling. Dette sikrer, at tangens naturlige egenskaber bevares. 

SeaCell™ fiberen er CO2-neutral og biologisk nedbrydelig og skabt gennem et produktionssystem med lukket kredsløb - en proces, der genbruger vand og genbruger op til 99 % af de anvendte opløsningsmidler. Dette skaber meget lidt affald og resulterer i en fiber, der nedbrydes biologisk i vand, på lossepladser og andre komposteringsmiljøer.

Hvilke materialer benytter I?

Som en del af vores mission om, at udfordre de traditionelle produktions- og forbrugsmønstre, arbejder vi tæt sammen med leverandører og andre innovative startups, i vores jagt efter innovative materialer og processer. 

Vi benytter os både af eksisterende alternative materialer, men skaber også vores egen materialevidenskab og vi drømmer om at kunne udvikle og introducere nye og innovative materialer.

Ansvarlighed

Hvordan arbejder I med partnerskaber?

Vi ved der findes mange svar og løsninger på, hvordan vi bevarer og sikrer bæredygtig brug af havet og dens ressourcer, dog er vi overbeviste om, at for at nå missionen, vil det kræve kollektiv handling. 

Derfor samarbejder vi med andre brands, i et forsøg på at samle så mange hænder som muligt, for at skabe en positiv forandring for havet. Vi tror nemlig på, at jo flere vi står sammen, jo større en impact. Et samarbejde for os er samtalestartere for at vise, uddanne og inspirere flere til at se værdien og potentialet, der er tilgængeligt når vi genoprette alliancen mellem hav og menneske.

Hvordan sikrer I ansvarlighed i jeres partnerskaber?

Når vi indgår et partnerskaber er det fordi vi ser værdien og styrken i at bruge de fælles ressourcer, vi har – vores stemmer og vores brands/virksomheder – til at skabe opmærksomhed omkring og give tilbage til havet.

Vi sikrer at ethvert partnerskab med os, er i overensstemmelse med følgende:

  • Skaber målbar impact
  • Forvandler affald til værdi.
  • Ikke er på bekostning af havet
  • Invitere til dialog 
  • Giver tilbage til havet

Donerer I til havet?

Gennem vores selvpålagte hav-skat, 1% FOR THE PLANET, har vi forpligtet os selv til at give 1% af vores årlige omsætning til godkendte non-profit organisationer, der alle aktivt bidrager til at bevare verdenshavene.  1% for the Planet er en global bevægelse, som kæmper for, at virksomheder, der tjener på klodens dyrebare ressourcer, også giver tilbage ved at bidrage til arbejdet med at beskytte og bevare den. Giveback er en af vores kerneværdier, og i Copenhagen Cartel er vi meget stolte af, at være medlem af en organisation, der motiverer virksomheder til at tage stilling og støtte verificerede miljøindsatser gennem medlemskab og handling. Gennem vores medlemskab af 1% for the Planet donerer vi til organisationer og NGO’er, som aktivt bidrager til et sundere havmiljø. 

Hvordan redder I en baby havskildpadde gennem hvert produkt solgt?

Vi støtter SEE Turtles projekt “Billion Baby Turtles”, og for hvert produkt vi sælger, både B2C og B2B, så donerer vi til, på vegne af dig, at redde en baby havskildpadde. Ved at støtte SEE Turtles Billion Baby Turtles-program, hjælper du med at beskytte vigtige yngle strande rundt om i verden og sikrer, at udklækkede unger kommer sikkert i vandet. Donationen hjælper lokale miljøorganisationer med at rekruttere lokale beboere til at patruljere strandene og beskytte æggene, som mange steder sælges ulovligt på det sorte marked. Mere end 4 millioner baby havskildpadder er allerede reddet. SEE Turtles bruger 85 % af alle donationer til bevarings indsatsen, og 5% af donationerne går til Havskildpadde-inklusivitets fonden for at investere i lokalsamfund. 10% af hver donation går til programledelse og administration. 

Hvornår afholder I clean-up events?

Hvert år arrangerer vi clean up events, sammen med passionerede individer, brands, virksomheder og miljøorganisationer, for at bidrage til at rense de danske have for affald og plastik. Vi arrangerer både offentlige og private clean up events, og for både Copenhagen Cartel Team og ledelse, er det en fast del af hverdagen, om man arbejder i Design eller er CEO. 

Gennem vores clean up events, bringer vi udfordringerne op til overfladen, synliggøre de meget reelle problemer der ligger under overfladen og gennem relationer med mennesker og samarbejder med virksomheder, organisationer og NGO’er, uddanner og inspirerer vi til handling.

Kontakt

Jeg kan slet ikke få nok af CC, hvor kan jeg se mere?

Find os på Instagram here, på Facebook here og på Linkedin here.

Hvordan kan jeg kontakte Copenhagen Cartel?

Du kan trykke her eller sende en e-mail til hi@copenhagencartel.com.

Du kan også give os et ring, hvis du har kundeservice spørgsmål: 

Tlf. +4521125050 

Kundeservice telefon har åbent 

Tirsdag-fredag 11.00-18.00

Lørdag 10.00-17.00

We wish to inspire people
and brands to take action.