Sådan blev engangsplastikflasken en af verdens største klimaskurke

Fra højtelsket symbol på den moderne og sunde livsstil, til forhadt problembarn for vores klima og natur. Engangsplastikflasken har taget hele turen gennem image-møllen. Det er endda sket i løbet af én generation. Hvorfor er flasken blevet en af de former for plastik, der oftest er fundet i havet? Hvordan kan du hjælpe med at stoppe udviklingen? Få svarene her.  

Det er jo bare én enkelt plastikflaske – sagde 5 milliarder mennesker. 

På bare én generation har engangsplastikflasker udviklet sig fra at være en revolution indenfor drikkevarer og sundhed, til at være udpeget som en af de helt store klimasyndere.

Særligt vores oceaners økosystemer er truet af engangsflasken. 

Når teamet fra Copenhagen Cartel samler skrald på stranden, så støder vi ofte på engangsplastikflasker – og især også deres skruelåg. Faktisk, er de to typer plastik nogle af dem, vi oftest finder i havet.

Plastikflasker indtager nemlig tredjepladsen på top-10-listen over havskrald. Plastikflaskens låg holder fjerdepladsen.

Det er et kæmpe spild af planetens dyrebare ressourcer, for engangsplastikflasken har åbenlyse genbrugsmuligheder, og kan få nyt liv som tøj, sko, brugskunst i hjemmet, udstyr til sport, friluftsliv og mange andre ting. 

Det var faktisk også intentionen fra opfinderen, at produktet skulle kunne bruges igen og igen. Hvordan plastikflasken endte med at gøre det stik modsatte, det dykker vi ned i nu.  

Fra genbrugsflasker af glas til engangsflasker af plastik

I begyndelsen af 1970’erne blev den første PET-plastikflaske introduceret, og forandrede fuldstændig vores måde at forbruge drikkevarer på.  

Det var ikke længere nødvendigt at fremstille drikkevarer i genanvendelige glasflasker, som skulle leveres tilbage fra kunden til forhandleren, transporteres tilbage til fabrikken, for til sidst at blive renset, fyldt på ny og sendes tilbage ud til butikkerne og forbrugerne. 

Nu kunne kunden købe sine drikkevarer i en plastikflaske, som kunne tømmes og smides direkte i skraldespanden, så snart den havde udført sin opgave. 

Som med et knips med fingrene var tidligere tiders omfattende og dyre produktionscyklus væk.

Indtjeningsmulighederne ved den nye engangsplastikflaske var enorme. Tænk bare på, hvor mange engangsflasker, der kunne sælges i den tid det tog en glasflaske at tage turen frem og tilbage mellem fabrikken. 

Omkostningerne ved de flydende væskers plastikindpakning kunne lægges over på kunderne. Da man ikke længere var afhængig af at skulle hente og bringe genbrugsflaskerne, kunne produktionen centraliseres og en masse jobs kunne skæres væk. 

Det var nærmest en no-brainer for store drikkevareproducenter som Coca-Cola og Pepsi, som hurtigt greb muligheden.

Det var ren profit. Det er det stadig den dag i dag. 

1 million i minuttet

Fast forward til i dag – mere end 40 år senere.  

1 million. I minuttet. 

Så mange engangsplastikflasker blev der solgt verden over, døgnet rundt, i 2017. Siden er tallet bare vokset, og 2017-tallet forventes at være 20% højere i 2021. 

Engangsflasken skubbede samtidig til den hastigt voksende brug- og smid-væk-kultur, som gennem årene er blevet forstærket af det stigende antal mennesker, der lever det travle liv “on the go”.

Ifølge The Guardian, er trenden er blevet eksporteret fra Vesten og videre til særligt asiatiske udviklingslande, hvor de store befolkninger booster salget af engangsflasker.  

Hvor plastikflasken var ren gevinst for drikkevareproducenternes indtjening, er det anderledes dystert for naturen – og faktisk også mennesker. 

Det kræver ikke-vedvarende energikilder såsom petroleum og råolie at fremstille det plastik, som flaskerne er lavet af. Samtidig kræver det enorme mængder energi at fremstille flaskerne. Den forurening sendes ud i vores luft, verdenshave og jorden. 

Fremstillingen af PET-plastik, som bruges i flasker, anses for en af de mindst giftige. Alligevel genererer det stadig 100 gange så mange giftige udledninger, som den samme proces med glas gør. Faktisk kræver det 2000 gange mere energi at fremstille vand på flaske, end det gør at tappe det direkte fra hanen. 

Plastikflasker var designet til genbrug

Plastikflasker er det man kalder single-use plastic. Det vil sige, at flasken er fremstillet til at blive brugt én gang. Emballage er også et eksempel på engangsplastik, og single-use plastic anslås at udgøre næsten halvdelen af alt plastikforurening. 

Trods engangsplastiks genanvendelsesmuligheder, finder meget af det aldrig tilbage i den cirkulære produktionscyklus. National Geographic anslår, at mindre end halvdelen af alle engangsplastikflasker solgt på verdensplan i 2016, blev samlet ind til genanvendelse. 

National Geographic og WWF vurderer, at engangsplastik ender i naturen, fordi det er svært at indlevere flaskerne til genanvendelse, skrald fejlhåndteres og der mangler struktur i skralde- og genavendelsesmetoder, og fordi engangsplastikken smides i naturen, og blæser væk fra skraldespande og lossepladser osv.  

Det kan være svært at forestille sig, at én enkelt plastikflaske kan skabe så store problemer. Men tænk på, at der købes en million plastikflasker i minuttet, hver eneste dag, døgnet rundt. Halvdelen af de flasker bliver aldrig genanvendt. Det giver et omrids af problemets skala. 

Selvom forbrugerne i tiden før plastikflasker uden problemer indleverede brugte glasflasker, så de kunne bruges igen - nøjagtigt lige som vores moderne pantsystem fungerer i Danmark i dag - så kæmper særligt amerikanske drikkevareproducenter en indædt kamp for at kigge på genanvendelse af plastik, frem for at genindføre glasflaskesystemet.

Coca-Cola og Pepsi, der som drikkevareproducenter var med til at skubbe til udviklingen mod plastikflasker, er flere år i træk blevet udpeget til verdens mest forurenende virksomheder sammen med Nestlé.

Coca-Cola holder førstepladsen, fordi deres flasker oftest findes smidt i naturen. De er endda mere forurenende end Pepsi og Nestlé tilsammen. 

Hvordan kan det stoppes? 

Produktionen af plastik er eksploderet i løbet af de sidste 50 år. Væksten forventes at fortsætte på akkurat samme måde i de kommende årtier.

Plastik – særligt engangsplastik – har vist sig at være en af vores største klimaudfordringer. Den langtidsholdbare substans, der ikke forsvinder, men brydes ned i mikroplastik, og bliver fundet i alt fra muslinger til menneskemaver, er livsfarlig for os og planeten. 

Dygtige ngo’er, forskere og ildsjæle arbejder på at fjerne den plastik, der allerede findes i naturen.

Flere lande er også begyndt at forbyde brugen af engangsplastikflasker, og det er godt. For skal vi have bugt med problemet, må vi stoppe det ved kilden. Det er her, du kan hjælpe. 

Noget så simpelt, som at skifte dine engangsflasker ud med en drikkedunk kan gøre en kæmpe forskel. Faktisk vil det spare verden for milliarder af plastikflasker, hvis alle mennesker gør den lille ændring i deres hverdag. 

Det vil samtidig spare havet for plastikskrald, det vil skåne klimaet for slid og forurening, og uhensigtsmæssige forbrug af jordens uvurderlige naturressourcer. Det ville også nedsætte den farlige mængde af mikroplastik, der dræber vores dyre- og planteliv, og os selv.

Tænk over, hvilke brands du støtter, når du køber deres produkter. 

Husk, at du også kan bidrage til kampen mod plastikflaskerne i vores verdenshave gennem Copenhagen Cartel. Hver gang du køber et produkt fra enten vores CC Casual eller CC Extra-kollektion samler vi 20 plastikflasker op fra havet. 

Læs mere om vores indsamling af plastikflasker her. Se vores CC Casual-kollektion her

Øvrige Kilder: 

Container Recycling InstituteCBCPlastindustrienEarth DayPlastic ChangeEuropa ParlamentetDRBR4Ocean