Q&A med Katrine: Tøj er en kæmpe klimasynder - sådan påvirker du produktionen ved at lægge dine penge, hvor dine værdier er

Tekstilproduktion en af de værste klimasyndere, der findes. At ændre så stor en branche kan virke som en umulig opgave, men som forbruger har du en helt unik mulighed for at gøre en forskel. Founder og CEO i Copenhagen Cartel, Katrine Lee Larsen, viser dig, hvordan du kan bruge dine værdier og shopping til at påvirke produktionsprocessen og hjælpe klimaet. 

Når du står med en af Copenhagen Cartels produkter mellem hænderne, og mærker kvaliteten af nylonen, er det svært at forestille sig, at badedragten, bikinien eller sportstoppen engang har haft en fortid som et fiskenet, der drev hvileløst rundt med havstrømmene. 

Til gengæld er det formentlig ikke svært at genkalde den gode følelse af at have gjort en forskel med dit køb. At vide, at ikke alene har dit valg været med til at fjerne et dødeligt net af plastik, der er til fare for dyr og planter i havet. Du har også sparet klimaet for forurening og sparet på planetens dyrebare ressourcer. Du har bidraget til en bedre fremtid for alle. 

Tænk, hvis du kunne have den følelse, hver gang du foretog et køb. Det er ikke en uopnåelig drøm, men en virkelighed du kan være med til at skabe, når du lader dine værdier styre dit forbrug.

Der er brug for det. Mere end nogensinde. 

Derfor har vi bedt founder og CEO i Copenhagen Cartel, Katrine Lee Larsen, om at fortælle, hvordan vores nuværende produktionsmetoder skader klimaet, og hvordan du som forbruger kan bruge din unikke magt og dine penge til at skabe positiv forandring. 

1: Hvorfor er vores produktion og forbrug et problem for klimaet? 

”Vores samfund er bygget på en produktions- og markedsmodel, hvor målet er at tjene så meget som muligt gennem et konstant voksende forbrug af masseproducerede produkter. Resultatet er, at produkterne ofte fremstilles i så dårlig kvalitet, at de nemt går i stykker. På den måde bidrager de til behovet for at producere flere af dem. 

Produktionen udtømmer planetens ressourcer, som kommer fra ikke-vedvarende energikilder, såsom råolie og petroleum. Det er skadeligt for mennesker og natur, og ødelægger vores klima gennem CO2 og forurening under produktionen.”

2: Er nogle brancher mere udfordret end andre?

”I tekstil- og tøjbranchen, som Copenhagen Cartel er en del af, er problemet særlig stort. I 2019 kunne Det Europæiske Miljøagentur fortælle, at tøj og tekstiler var det europæiske forbrugsområde, der havde den fjerde mest skadelige påvirkning på miljøet det år.

Det skyldes kemikalierne, der bruges i fremstillingen, som både er farlige for mennesker og miljøet, samt de enorme mængder vand og CO2, det kræver at fremstille tekstiler og tøj.

Tallene gælder kun selve tøjet. Ting som prismærker, hygiejnemærker og forsendelsesposer og meget andet plastemballage, som bruges en enkelt gang, og i værste tilfælde ender i naturen på grund af dårlig skraldehåndtering, er ikke med i beregningerne.

Et andet problem ved tøjproduktionen er, at den opfordrer til brug-og-smid-væk-adfærd. Trods de åbenlyse problemer ved tøjproduktion, stiger handlen af tøj i takt med, at priserne falder. 

Hvad der er endnu værre, er at meget af tøjet aldrig kommer til at blive brugt, men fremstilles direkte til skraldespanden. Alene i Danmark smider brands og forretninger – både fysiske og online - 700 tons tøj på forbrændingen hvert år. Det viser en ny rapport, udarbejdet af Econet for Forbrugerrådet Tænk.

Sådan kører markedet i et slags ødelæggende økosystem. Resultatet er, at vi er ved at slå planeten og os selv ihjel. Vi saver faktisk den gren over, vi selv sidder på. Det giver ikke mening. Skal vi løse problemerne, må vi stoppe det ved kilden. Den kilde er produktion og forbrug.” 

3: Er danskerne klimabevidste forbrugere?

”Generelt tænker danskerne på klimaet, og mange er deciderede bekymrede. Faktisk er bekymringen så stor, at det har fået hele 95 procent af befolkningen til at ændre adfærd eller er gjort dem villige til at ændre adfærd for at passe på naturen og efterlade en sund klode til kommende generationer.  

Det viser en analyse fra Landbrug og Fødevarer fra 2019. Analysen viser også, at halvdelen bekymrer sig om ophobning af plastik, forurening, global opvarmning blandt andre ting. Derudover tænker 66 procent i nogen eller høj grad over bæredygtighed, når de handler mad. 

Det giver god mening, for ifølge analysen, er det netop plastik og madspild, som de fleste danskere afslører, at de har fokus på og har nemmest ved at ændre adfærd ved. 

Desværre opvejes de gode indsatser af andre knap så klimavenlige vaner – nemlig vores forbrug.” 

4: Bidrager danskerne til klimaproblemerne ved tøjproduktion?

”Danskerne er blandt de folk i verden, der svinger dankortet allermest. Det er især tøj, der ryger i indkøbskurven. Ifølge Forbrugerrådet Tænk køber danskerne 35 procent mere tøj end resten af verden – helt generelt.

Derudover kan Global E-commerce Ranking fortælle, at Danmarks forbrug stiger med hele 300 procent fra oktober til december. Det er den fjerde højeste stigning i verden. 

Og det er bare online-handel. 

Det skyldes ikke mindst rabatfester som Black Friday, som danskerne har taget imod med åbne arme. Resultatet er, at fænomenet på få år har udviklet sig fra en enkelt forbrugsdag til nærmest at være en månedlang forbrugsfest.

Analysen fra Landbrug og Fødevarer viser da også, at når det kommer til at ændre adfærd, så ser danskerne en større udfordring i at ændre deres shoppingvaner.”

5: Hvad kan du gøre som forbruger?

”Først vil jeg gerne starte med at sige, at jeg 100% forstår glæden ved at gøre en god handel. Jeg er trods alt fra Herning.

Det handler heller ikke om at stoppe med at shoppe fuldstændig. I stedet opfordrer jeg til at købe med omtanke, og gå efter kvalitetsvarer, der holder i mange år – og helst også er produceret på en klimavenlig måde. 

Problemet er, at hver eneste gang du foretager et køb, viser du et behov for den specifikke vare. Det behov påvirker produktionen.

Det sker nu i et omfang, hvor vi kigger ind i, at hvis vi fortsætter ned ad den rute, vi er på lige nu, vil der ganske enkelt ikke være nok ressourcer til at vedligeholde vores forbrug. Endnu værre, så vil vi have nedslidt, ødelagt og saboteret naturen, klimaet og miljøet i en sådan grad, at vi truer vores eget eksistensgrundlag. 

Heldigvis er de mekanismer, der forstærker problemet også dem, der kan løse det. Markedet er styret af udbud og efterspørgsel, og det er her, at du for alvor kan bruge din magt som forbruger.

Magten til at stille krav, magten til at skrue ned for produktionen, ved at vise, hvor meget du vil købe. Magten til at vise, hvad du vil købe ved at handle i bæredygtige og etiske virksomheder, der tænker klimaet ind i alle aspekter af deres forretning.

Ved at skrue ned for dit forbrug, genbruge, hvor du kan, og ved at lægge dine penge i virksomheder, der ikke bare producerer bæredygtige produkter, men tænker klima ind i hele købsprocessen – fra selve produktet til indpakning, postlabels, prismærker og donationer og samarbejder med andre klimabevidste aktører, så kan du ændre efterspørgslen. På sigt kan det ændre markedet produktionen.

Det er også vigtigt at huske, at du ikke står alene som forbruger. Flere ændrer deres shoppingadfærd. Tiden er lige nu. Oprøret ulmer allerede. Flere startups viser vejen frem mod en bæredygtig fremtid, og de kæmpestore brands er også ved at omstille sig.

Det er nu, vi kan skabe reel forandring, og vise, at vi ikke er tilfredse med måden, vores forbrug er indrettet på. Det kraftigste signal, du kan sende, er at lægge dine penge, hvor dine værdier er.”